Beskrivelse
Les Thyrses Floréal er sjælden magi
Les Thyrses Floréal, 2024, Vin de France, Domaine de la Bouvade, Rousset Les Vignes, vinområde Rhône, Frankrig.
Fantastisk hvidvin der skal prøves. Strålende farve med lysgyldne detaljer. En delikat duft, der blander citrus, hvide blomster og lette noter af eksotiske frugter. I munden får man friskhed af moden citrus og et strejf af mineralitet, der forlænger smagen. 12,5 procent alkohol.
Vinen bør serveres afkølet, mellem 10° og 12°C. Floréal er perfekt som aperitif og passer vidunderligt til et udvalg af oste, fisk eller skaldyr.
Vinen er lavet på druen Floreal på stenholdig sand-lerjord.
Høsten udføres tidligt om morgenen for at bevare friskheden. Afstilkning og presning så tæt som muligt på høsten. Gæring på ståltank og bundfældet (klaret) ved lav temperatur.
Floréal er en relativt ny fransk, hvid druesort, der er multiresistent og udviklet af forskningsinstitut i Frankrig i samarbejde med tysk forskningsinstitut. Floréal er et eksempel på den nyere tendens inden for vinavl, hvor man fokuserer på at udvikle robuste og modstandsdygtige druesorter, der er lettere at dyrke og kan producere kvalitetsvine under forskellige klimaforhold.
Les Thyrses Floréal 2024, er økologisk, og Domaine de la Bouvade er certificeret økologisk vingård, AB, i 2023.
Les Thyrses Floréal er sjælden magi som sælges af https://biovignes.dk/







