Om os
Vi er Astrid og Torben, og vi bor i Hundested tæt på havet og i smuk natur.
Vi tilbringer megen tid i Frankrig, nærmere bestemt i Provence i det sydlige Rhône område, og det er her, vores passion for lækre biodynamiske og økologiske vine har udviklet sig.
Igennem årene har vi mødt og talt med mange dedikerede vinbønder og ikke mindst smagt deres fantastiske vine, produceret i stor respekt for naturen og for det gamle håndværk at lave vin. Der er blevet produceret vin i dette område i flere tusind år helt tilbage til romertiden.
Klimaet er ideelt for økologisk og biodynamisk vindyrkning på grund af det tørre og solrige klima og mistralen, som er en kølig nordenvind, der med stor kraft blæser ned igennem Rhônedalen og giver skadedyr dårlige livsvilkår.
Hvert år ser vi til vores store glæde, at flere og flere økologiske vinbrug dukker op.
Det er med denne baggrund, at BioVignes kom til verden i foråret 2022. Vi er stolte af de vine, vi præsenterer for jer, og som sjældent finder vej til Danmark.